ENG  |   DA

Kelsen Groups sociale ansvar (CSR)

Virksomhedens etiske regelsæt er en del af Kelsen Groups overordnede strategi. De etiske regler indgår i den måde vi arbejder på, i de standarder vi sætter, i vores handlinger og fabrikations- og forretningsgange.

Kelsen Group har kontakt til kunder og leverandører i mange lande, og vi er bevidst om vores ansvar for de regler, der til enhver tid gælder i disse lande, for lokalsamfund, for samarbejdspartnere, for vores medarbejdere og samfundet i øvrigt.

Kelsen Groups sociale ansvar er struktureret og beskrevet som afspejlet i nedenstående diagram:


Nedenfor fremstår de centrale principper og regelsæt i Kelsen Groups sociale ansvar (CSR)

Lovgivning:

  • Kelsen Group overholder gældende lovgivning i de lande, virksomheden samarbejder med.

Menneskerettigheder:

  • Kelsen Group respekterer FN’s menneskerettighedserklæringer og påtager sig ansvaret for, at disse rettigheder overholdes.
     
  • Kelsen Group forpligter sig til at udføre sit arbejde med integritet og på et højt etisk niveau.

Medarbejderrettigheder:

  • Kelsen Group overholder dansk lovgivning og EU’s konventioner.
     
  • Kelsen Group beskæftiger ikke tvangsarbejdere, og virksomheden tillader ikke en adfærd, der indskrænker personalets handlefrihed.
     
  • Kelsen Group beskæftiger ikke personer under 15 år, og EU’s regulativ for ungarbejdere i EU overholdes.
     
  • Kelsen Group sikrer lige betingelser for alle ansatte uden hensyntagen til etnisk oprindelse, hudfarve, køn, nationalitet, religion eller andre karakteristika.
     
  • Kelsen Group tillader ikke nogen form for diskrimination eller chikane.
     
  • Kelsen Group arbejder løbende på forbedringer af arbejdsmiljøet på sine lokationer.
     
  • Kelsen Group anerkender personalets ret til at organisere sig.
     
  • Kelsen Group forventer ærlighed og integritet af sit personale, og at alle ansatte efterlever de principper, som er nedfældet i virksomhedens CSR-politik.
     
  • Kelsen Groups personalepolitik er fortolket i virksomhedens personalehåndbog.

Miljø:

  • Kelsen Group er i besiddelse af en miljøgodkendelse, der er i overensstemmelse med dansk lovgivning.
     
  • Kelsen Group forbedrer løbende sit miljø, således at dette altid er i overensstemmelse med de retningslinjer, der udstikkes af den til enhver tid gældende relevante myndighed. Handlingsplaner opdateres én gang årligt.
     
  • Kelsen Group tilstræber at fremme miljørigtige hensyn igennem hele sin forsyningskæde, herunder at miljøvenlige metoder videreudvikles.
     
  • Temaet er fortolket i virksomhedens interne miljø- og arbejdsmiljøpolitik.

Anti-korruption:

  • Kelsen Groups personale må ikke modtage nogen form for bestikkelse eller handle under indflydelse af andre.Kelsen Group accepterer ikke nogen form for bestikkelsespenge.
     
  • Gaver, bespisninger eller sociale aktiviteter i relation til møder må ikke påvirke virksomhedens beslutninger eller opfattes, som om de kan have påvirket beslutningerne. Helt overordnet er det ikke tilladt Kelsen Groups personale at modtage eller tilbyde gaver uanset formen, som kunne opfattes som en belønning eller begunstigelse med henblik på favorisering. Personalet skal agere inden for den bagatelgrænse, som virksomheden har defineret som acceptabel og normal forretningspraksis.
     
  • Kelsen Groups personale er forpligtet til at undgå enhver situation, som kunne medføre en konflikt mellem egne interesser og Kelsen Groups interesser.
     
  • Temaet er fortolket i virksomhedens interne anti-korruptionspolitik.

Auditeringer:

  • Kelsen Group foretager auditeringer – både planlagte og uanmeldte – hos sine leverandører for at evaluere kvaliteten af de råvarer, virksomheden modtager. Det er Kelsen Groups hensigt at udbygge disse auditeringer til også at omfatte en evaluering af de pågældende leverandørers etiske regler. Alle leverandører skal acceptere og være parat til at blive auditeret af Kelsen Group og skal ligeledes acceptere auditering af egne underleverandører.

    Vores samarbejde med leverandører indebærer en løbende dialog om kontinuerlige forbedringer af såvel produkt som måden, vi arbejder på.
     
  • Temaet er fortolket i virksomhedens interne leverandørpolitik.

Nr. Snede, 2012

Consumer Brands
Kjeldsens Royal Dansk Riberhus Ripensa Copenhagen Denmark